Dressurundervisning
på alle niveauer

____________________________
Hos Larsen Dressage tilbyder vi træning fra unghest til Grand Prix niveau, ligesom vi også byder velkommen til ponyryttere.
Vi tager udgangspunkt i dig og din hest, og former
vores undervisning, så I udvikler jer mest muligt.
Vi går aldrig på kompromis med din hests velbefindende,
og presser hverken dig eller din bedste ven over evne.


UNDERVISNING & TILGANG

…undervisning for alle

Undervisningen hos Larsen Dressage varetages af Jeanette Larsen. Med over 25 års erfaring fra både den danske og den internationale dressurscene, er klar til at videregive en masse viden og kompetencer til både heste og  ryttere. Vi har erfaring undervisning fra unghest til Grand Prix, og med vores helhedsorienterede tilgang, hjælper vi dig med at nå dine mål.

…Jeanette – om at udvikle med omsorg

“For mig er det vigtigste, at vores heste har det godt. Jeg vil kunne stå inde for alt, hvad vi foretager os, og jeg vil ikke stå på mål for mistrivsel og voldsomme træningsmetoder. Jeg tror på en helhedsorienteret tilgang til undervisning og ønsker at tage hånd om både rytter og hest på en sund, nænsom og udviklende måde.”

…samarbejdet mellem hest & rytter i fokus

Vi tror på en kompromisløs tilgang til kvalitet, udvikling og omsorg Vi brænder for at udvikle dig og din hest. Vi tager udgangspunkt i jeres behov og ønsker at tage vores elever så langt som muligt – uden på nogen måde at gå på kompromis med vores filosofi.


OM JEANETTE LARSEN

…et liv med heste

Jeanette rejste for mere end 25 år siden til Schweiz for at tilbringe et halvt år på Doris Ramseiers Hestecenter – først efter 20 år i Schweiz vendte hun hjem igen. Med i bagagen havde hun erfaring fra et langt samarbejde med bl.a. den 3-dobbelte OL-deltager Daniel Ramseier. Et samarbejde som var utroligt lærerigt, og lagde fundamentet for et helt liv med heste.

…eliteniveau

Jeanette har arbejdet med udvikling og træning af absolutte top dressurheste, ligesom hun selv har redet og placeret sig ved mange internationale stævner – bl.a. med Grand Prix hesten Illuminato e. Ehrentusch. Jeanette var blandt den absolutte elite i Schweiz og en af de mest succesfulde dressurryttere i landet.

…hjem til Danmark

I 2015 vendte Jeanette hjem til Danmark, hvor hun overtog forpagtningen på Broholm Hestecenter. Idag driver Jeanette sit eget Dressurcenter i Årslev tæt på Odense med fokus på udvikling af heste og ryttere med sin unikke filosofi i centrum.

Vi er klar – er du?

Er du klar til at tage din dressurtræning til det næste niveau og sikre dig en fantastisk udvikling i professionelle hænder? Kontakt os allerede idag!

Jeanette Larsen

RYTTER, UNDERVISER & EJER

Kontakt for undervisning, opstalding samt køb og salg af heste

Vores filosofi

Vi går aldrig gå på kompromis med hestens ve og vel i dag for at opnå et hurtigt resultat i morgen.
Vi arbejder altid langsigtet, og vi springer aldrig over, hvor gærdet er lavest.

For os er det essentielt at:

– Uddanne hest og rytter på en ordentlig og sund måde.
– Arbejde helhedsorienteret med hesten – helt fra starten.
– Finde den unikke tilgang, som passer bedst til den enkelte hest
– Aldrig presse en hest ud i situationer, som den reelt ikke er klar til.

Vi udfordrer vores heste til lige præcis det punkt – hvor de får en succesoplevelse, og bliver stærkere og dygtigere.

Vi tror på, at vi udvikler de sundeste og bedste heste med stærke sind og evner, ved at give dem den tid det tager at blive en god og sund atlet.

Skønne omgivelser

Vi har hjemme i moderne omgivelser syd for Odense

SE HVOR VI BOR